Backyard Ultra-løb i Danmark i 2024

Her er de annoncerede backyard ultraløb i 2024. Der kommer nok flere til. Har du allerede kendskab til nogle, som ikke er på listen her, så giv gerne en melding

Backyard Ultra-løb er blevet enormt populære de senere år, hvilket sikkert skyldes en kombination af et stærkt socialt fællesskab under løbet samt at det er mere overskueligt for både arrangører og deltagere at forholde sig til et 6,7 km loop, hvor alt er tæt på, end en 100 km A til B rute.

Backyard Ultra er således et godt "begynderultra", hvor man under trygge forhold kan blive introduceret til ultraløb.

Læs også mere hos sammenslutningen af backyard ultraer, som også har information om at komme med til Backyard Team Ultra World Championships samt det originale Big Dog.s Backyard Ultra.

Hvis du i 2024 vil løbe et backyard ultraløb i Danmark er her dine muligheder. Backyard ultraer er ikke inkluderet.

Ultraløb.dk fører statistik over antallet af deltagere til ultraløb i Danmark, og til Backyard Ultra-løb tælles deltagere med, som gennemfører mindst 7 loops.

Hvad er et Backyard Ultra-løb?

Et "Backyard Ultra" er en type ultramaratonløb, der adskiller sig fra traditionelle ultraløb på flere måder. I et typisk ultraløb løber deltagerne en forudbestemt distance, såsom 50 km, 100 km eller længere.

I modsætning foregår et Backyard Ultra ved, at deltagerne løber en kortere distance, typisk 6,7 km, på en fastlagt rute, hvor man har én time til at gennemføre loopet.

Når et loop er gennemført, starter en ny runde hver time. Deltagerne skal være klar til at starte på næste runde, når det nye timeinterval starter. Hvis en deltager ikke er klar til at starte næste runde eller opgiver løbet, bliver de elimineret fra konkurrencen.

Løbet fortsætter, indtil der kun er én deltager tilbage, som vinder løbet. Alle andre er formelt set DNF.