Løbsserie
Viborg Backyard Sommer
Her er alle udgaver af Viborg Backyard Sommer, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.
lør. 23 maj. 2026
Viborg Backyard Sommer 2026
Viborg
- 6,7 km x 14
Løbsbeskrivelse fra 2026
Løbet er et Backyard Ultra, hvor ruten på 6,7 km skal gennemløbes på maks. 59 minutter og 59 sekunder. Hver klokketime starter vi forfra på en ny omgang. Det fede ved konceptet er, at du næsten uundgåeligt vil komme til at løbe med nye løbere hver time. Nogen runder er du ovenpå og andre runder er du træt. Nogen gange hjælper du dine medløbere igennem og andre gange hjælper de dig, indtil du ikke kan løbe mere. Dette løb har et max på 14 omgange.
Den eneste pause du får undervejs, er tiden fra at du kommer i mål og til næste omgang starter. Dvs. løber du omgangen på 50 minutter, så kan du holde 10 minutters velfortjent pause, inden det går løs igen.
Løbet skydes i gang kl. 8.00, hvor deltagerne løber ud på ruten for første gang.
Start- og målområdet er nedenfor Viborg Idrætshøjskole tæt ved Nordisk Park og Søndersø. Vi sørger for et depot med kiks, frugt, chips, kaffe, the og meget andet lækkert, men det er dit eget ansvar at have forplejning med så du kan klare dig hele dagen.
Der er rigtig gode muligheder for overnatning på både campingpladsen og vandrehjemmet som man løber forbi lige i starten af løberuten.