Løbsserie
Sputnik Night Owl Trail
Her er alle udgaver af Sputnik Night Owl Trail, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.
lør. 24 jan. 2026
Sputnik Night Owl Trail 2026
Karup J
- 21 km
- 42 km
Løbsbeskrivelse fra 2026
Har du mod på en lidt anderledes udfordring, så er du hermed inviteret til trailløb i det mørke Jylland.
Og ja, det er et natløb, så find pandelampen frem!
Hvorfor
Tanken bag løbet er, at skabe en attraktiv, men ikke ekstrem udfordring, der appellerer til de mere erfarne løbere. Måske er det løberen, der går med tanker om at deltage i længere løb, der skal prøve at løbe med pandelampe. Vi har tidtagning til løbet, men formålet er måske ikke nødvendigvis at komme først over målstregen, men lige så meget at tage udfordringen op med sig selv og få en anderledes naturoplevelse.
Ruten
Fokus har været at lave en varieret rute, der fremviser det bedste, som Ulvedal-, Stendal- og Havredal Plantager har at byde på i trailsammenhæng. Ulve kan vi ikke garantere, men Hærvejen løbes der på, ligesom langdyssen fra bondestenalderen, der kendes som Jens Langknivs Hule passeres. Et par asfaltveje skal krydses, men ellers vil løbet foregå på singletracks, skovveje og stier. Der kan godt forekomme et par våde passager undervejs. Efterhånden som vi nærmer os, vil vi fortælle lidt mere om ruten og alle de gode historier, som området rummer.
Ruten vil blive markeret med reflekser, minestrimmel og skilte