Løbsserie
Efterårsdag i Kompedal Plantage
Her er alle udgaver af Efterårsdag i Kompedal Plantage, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.
Efterårsdag i Kompedal Plantage 2026
Kompedal Plantage
- 13 km
- 7 km
Efterårsdag i Kompedal Plantage 2025
Kompedal Plantage
- 16 km
- 8 km
Løbsbeskrivelse fra 2026
Løbet arrangeres af en flok lokale løbere fra Thorning Skovløber Laug.
Vi tilbyder denne gang 2 markerede ruter i Kompedal Plantage:
Den korte rute er ca. 7 kilometer og den lange er ca. 12-13 kilometer lang. Du kan kombinere ruterne som det passer dig og dit temperament.
Ruterne er åbne fra 10.00 – 14.00. I det tidsrum kan du løbe lige så meget som du orker. Vi begynder at samle ruterne ind klokken 13.00.
Ruterne:
Ruten er lagt på skovstier, hede og korte stykker med grusvej.
Depot:
Der er IKKE depot på ruten. Du er således selvforsynende undervejs på din løbetur. Fyld venligst eventuelle væskebeholdere hjemmefra.
Hvad får jeg med?
Kort sagt: En enestående naturoplevelse!
Tidstagningen står du selv for, ligesom startnummer, medalje, speaker, resultatlister og diplom er noget du må drømme dig til. Det er naturoplevelsen og hyggen med de andre løbere, som er i højsædet denne dag.
Vi sørger for grundigt markerede ruter, så du kan hellige dig turen og ikke skal bruge energi på at finde vej.
Når du kommer i “mål”, så er der varm kakao til alle løbere og du er velkommen til at hænge ud på lejrpladsen sammen med dine løbevenner.