Løbsserie

Trollrun

Her er alle udgaver af Trollrun, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.

Løbsbeskrivelse fra 2026

Vi genopliver 6 timers løbet!
Ikke siden første udgave af Trollrun har vi haft 6-timers løb med.
I år genopliver vi distancen.
Ruten er den samme som alle andre distancer. Den er IKKE DAF opmålt og det er dig selv som noterer den endelige distance når hornet lyder efter 6 timer.
Alle resultater af 6-timers løbet bliver indberettet til https://www.ultra-marathon.org/ (D-U-V statistik )

En fantastisk rute rundt i og omkring Vejen Idrætscenter, der byder på både asfalt, grusvej og skovstier og få en unik TROLLRUN medalje med hjem uanset distance!
Løbet afvikles lørdag d. 07. november 2026 med start og mål ved Vejen Idrætscenter
Online tilmelding kan ske frem til og med 6. November 2025 23:59.

Depot
Depotet er med slik, frugt, energibar, vand, saft, øl og cola.
Der vil IKKE være engangskrus i depotet. Medbring derfor selv en foldekop eller lign.

Medaljer
Alle som gennemfører løbet vil modtage en flot medalje ved målstregen.

Starttid
6-timer starter kl. 09.00
Maraton starter kl. 10.00
Halvmaraton starter kl. 11.00
10 km starter kl. 12.00
5 km starter kl. 12.00

NB! Kom og vær klar i god tid og medbring dit bedste humør, så skaber vi en løbefest sammen.

Tidtagning
Tidtagningen står du selv for. Efter løbet er man selv ansvarlig for at notere/indberette sin tid for at komme på resultatlisten
Der vil være et ur i startområdet hvis du ikke har et løbeur.
For 6-timer skal du selv notere den præcise distance når hornet lyder kl. 15.00

Rutebeskrivelse:
Ruten er 5,3 km som består af vej, sti, singletrack og grussti/-vej
Ruten er afmærket med skilte.

Diplom m.m.
Diplom udskrives via SPORTSTIMING, hvor resultaterne også kan ses snarest efter løbet

Bad og omklædning
Der er mulighed for bad og omklædning i Vejen Idrætscenter, som ligger ved siden af start/mål området.

Parkering
Der kan parkeres ved Vejen Idrætscenter

Om løbet
Der er tale om et cannonball løb, hvor du løber på eget ansvar.
Du accepterer at billeder taget ved løbet, må offentliggøres og lægges online.
Løbet afholdes efter reglerne for Dansk Halvmarathonklub og Klub 100 Marathon
Hvorfor Trollrun i Vejen
Fordi vi støtter et godt formål og gerne et lokalt.
Vi har siden det første løb i 2016 støttet flere lokale projekter.
Siden 2019 har vi dog valgt at søtte Dansk Folkehjælps Vejen afdeling og har doneret mere end kr. 50.000.
Alene i 2025 donerede vi kr. 20.000

Resultater fra Trollrun

Vindere af Trollrun