Løbsserie

Eventyrsport Tisvilde Trail

Her er alle udgaver af Eventyrsport Tisvilde Trail, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.

Løbsbeskrivelse fra 2026

Eventyrsport Tisvilde Trail byder på en stemningsfuld og varieret løbeoplevelse gennem Tisvilde Hegns ikoniske landskab klædt i efterårsfarver. Her skifter naturen mellem dyb fyrreskov, åben klithede og kystskrænter, og du vil opleve både flow, små tekniske passager og skønne udsigter undervejs. Et område, der ikke uden grund er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og som rummer alt det, der gør trailløb sjovt og udfordrende for både nye og erfarne løbere.

Du kommer gennem høj, flot fyrreskov, over skovens bakkeknolde, gennem den tætte, krogede nåleskov og helt ud til de åbne klitter og strande ved havet. Afslutningen byder på en kort, men stejl kystskrænt, inden du vender tilbage til den hyggelige stævneplads.

Undervejs passerer du Råbjerg, Frøbjerg, Birkehøj og Bremerholms kær. De længste ruter fører dig også forbi Asserbo Slotsruin og helt ud til kanten af det smukke, lyngklædte Melby Overdrev.

Sporene er varierede – fra små stier i fyrreskoven og grusveje til sandede spor i klitterne og trapper langs kystskrænten. Du vil opleve flow på singletracks, fart på små, stejle nedløb og udfordrende underlag langs stranden.

Resultater fra Eventyrsport Tisvilde Trail

Vindere af Eventyrsport Tisvilde Trail