Løbsserie
Den Norske Mil
Her er alle udgaver af Den Norske Mil, som er oprettet i løbskalenderen. Se også resultater og vindere.
Udsolgt
lør.
12
sep. 2026
Den Norske Mil 2026
Silkeborg
- 50 km
- 30 km
- 20 km
- 10 km
Løb du? Del din oplevelse
lør.
13
sep. 2025
Den Norske Mil 2025
Silkeborg
- 10 km
- 20 km
- 30 km
- 50 km
Løb du? Del din oplevelse
fre.
13
sep. 2024
Den Norske Mil 2024
Silkeborg
- 10 km
- 20 km
- 30 km
- 50 km
- 170 km
Løbsbeskrivelse fra 2026
Er du frisk på en lækker tur i Silkeborg Vesterskov?
Naturstyrelsen Søhøjlandet har igen sendt en godkendelse i vores retning og det kommer således jer til gode i form af en rute i den sydlige del af Vesterskoven på ca. 10 km. Ruten er ikke en hvilken som helst 10 km rute i skoven og vi forestiller os faktisk at vores rute kan opfattes som Danmarks længste 10 km rute. Hvordan det forholder sig i den virkelige verden? Ja, det bliver du jo nødt til at finde ud af på egen hånd ved at deltage.
Generelle oplysninger:
- Når du har betalt startgebyret, så har du mulighed for at løbe 1, 2, 3 eller 5 runder på ruten.
- Tidstagningen er manuel og ultra-håndholdt – med deraf følgende fejlmargen. Eventuelle tvister afgøres suverænt af det af løbsledelsen nedsatte protestudvalg, som sjovt nok udgør de tre løbsarrangører.
- Efter løbet poster vi en resultatliste på Facebook begivenheden.
- Hvorfor hedder det Den Norske Mil? En norsk mil er cirka 10 km og vi er alle i løbsledelsen ret vilde med Norge! Derfor!
- Jenskær Trail Arena? Hvad er det? Tjah, det bliver du jo nødt til at opleve på egen krop…. 🙂
- Medbringer du selv noget til dit eget personlige depot, så husk at markere det tydeligt.
- Tilmeldingen åbner mandag d. 11. april 2025 kl. 21.00 når vi er færdige med at arrangere Gjessø Original Alpine Trail.
- Er det et rigtigt løb? Tjah, det er det vel.
- Hvad med tidstagning? Det fikser vi med papir og blyant.
- Kan man vinde noget? Nej.
- Er der medalje? Nej!
- Hvad hvis jeg kun løber 4 omgange? Fint nok for dig, men 4 omgange findes ikke. 3 eller 5 omgange. Ikke 4!
- Jamen, får jeg da slet ikke noget ud af det? Jo, en enestående naturoplevelse og ellers er det kampen mod dig selv som er i højsædet.
- Håb på godt vejr på dagen, for der er ingen muligheder for at komme i læ i forbindelse med løbet.
- De 10 km vil for nogen tage op mod 90 – 105 minutter. Derfor skal I overveje at have væske/energi med rundt på ruten – specielt, hvis der løbes mere end en runde.
- Vi gør ikke så meget i toiletfaciliteter i start/målområdet. Men i Vesterskov findes der udemærket mos i to varianter. Med grannåle og uden grannåle. Du vælger selv! 😉
- Læs lige andre deltageres beretninger eller tidligere informationsbreve fra arrangørerne, inden du trykker tilmeld, så du er med på hvad du går ind til.
Ruten:
Ruten bliver fuldt markeret, er ca. 10 km lang og har ca. 600 højdemeter pr. omgang.
Den Norske Mil
Arrangør:
Rutetype:
Region: